MixSpring / TEAM – GYM
(2. Holdet)
Konkurrencegymnastik træning for de mindre øvede gymnaster, der har lyst til at lære meget gymnastik (både spring & rytme), styrketræning og socialt samvær.
MixSpring er der både drenge og piger. Men kendetegnende for dem alle er, at de er villige til at gøre en ekstra indsats til hver træning samt lave styrketræning i deres fritid. Børnene har fra 1 til 3 års erfaring med spring/rytme gymnastik. Bredden på holdet spænder fra de 5 årige, der laver vejrmøller og håndstand ruller og til de 8 – 10 årige, som springer flik-flak og salto med skruebevægelser.
På dette hold er der en stor gruppe meget dygtige drenge i alderen fra 9 – 10 år, der i sidste sæson var Danmarks 7. bedste Mini drenge hold i TEAM – GYM regi. Vi er meget interesseret i at supplere denne gruppe med 3 – 4 gymnaster.
Holdet er et udtaget hold og udtagelsen foregår den 16. og 18. august 2011. Før deltagelse til udtagelsen skal man kontakte os via følgende:
Tel. 86 18 56 18
For de gymnaster, som er udtaget til konkurrenceholdene (Pige Mini B & Drenge Mini A) gælder, at de stiller op til konkurrencer ved Forbundsmesterskaberne og/eller Jyske Mesterskaber. Alle gymnaster (der er gamle nok) på holdet skal stille op ved Jyske åbne individuelle mesterskaber.
Holdet træner følgende dage:
Tirsdag: Spektrum multihallen kl. 16:30 – 18:30 (teknik- & springtræning)
Torsdag: Aula på Skovbakke skolen kl. 16:30 – 18:00 (serie- & rytmisk træning)
Søndag: Spektrum multihallen kl. 09:30 – 11:00 (teknik- & springtræning)
Sæsonen følger skoleåret, hvilket betyder, at vi kun holder pause i skolernes ferier.
Holdet tager til Italien sommeren 2012, hvor vi skal deltage i Festival del Sole fra den 1. juli 2012 – 6. juli 2012.
Der er forventet ekstra udgifter til holddragt, opvisningsdragt og deltagelsesgebyr ved konkurrencer.
Spring børnene skal træne gennem sæsonnen:
Vejrmølle
Rondat/Araberspring
Kraftspring
Kraft-salto
Flik-flak
Tempo flik-flak
Flik-baglænssalto
Flik-strakt
Forlæns salto (med videre)
Lukket salto
Hoftebøjet salto
Strakt salto
Salto med skrue (½-1-1½)
Overslag
Overslag med ½ skrue (Tzukahara forøvelse)
Dobbelt salto
Barani in
"Kontrakten"
Præmisserne/retningslinierne for at gå på konkurrencegymnastikholdet "2. holdet", har vi samlet i det dokument, vi kalder for ”kontrakten”. Vi er udmærket klar over, at det i rent juridisk forstand ikke har nogen som helst sammenlignende status. ”Kontrakten” er for os, det sæt spilleregler børn og deres forældre skal kunne sige ”ja” til, for at gå på vores gymnastikhold. Kan man ikke det, skal man vælge et andet af de mange gymnastikhold, der tilbydes i Odder IGF.
--- KONTRAKTEN ---
Præmisser & retningslinier for børn på "2. holdet"
I gymnastiksalen forventer vi:
-
At barnet og dets forældre sætter træninger og konkurrencer i første række. Barnet skal kunne deltage i konkurrencerne og den sidste uges træning op til konkurrencen. Det betyder, at der ikke meldes afbud hertil med mindre, at noget helt særligt og uventet er hent såsom sygdom ol. Dette er en meget vigtig præmisse for os, og har man ikke lyst til, at gymnastikken skal have den form for styring på ens familieliv, så skal man ikke vælge vores konkurrencehold.
-
At barnet har lyst til at gå til konkurrence gymnastik på de præmisser, der beskrives her.
-
At barnet forstår at stoppe uønsket adfærd, når der bliver sagt stop.
-
At barnet deltager i det der bliver anmodet om. Dette betyder, at vi ikke vil diskutere med børnene om hvorvidt det kan være rigtigt, at vi skal springe dit eller dat. Ej heller om hvorvidt det kan være rigtigt, at vi skal øve serie og derfor ikke kommer til at springe.
-
At barnet er deltagende i hele opvarmningen.
-
At barnet er deltagende i alle former for styrketræning under træningen. Dette betyder, at barnet selv skal gå i gang med styrketræningen uden fis og ballade – pjat og fjolleri.
-
I det tilfælde, at vi gentagende gange bliver nødt til at snakke med barnet om holdets retningsliner, vil vi anmode om en samtale med barnet og dets forældre. Samtalen vil have følgende dagsorden:
a) Problemstillingerne og deres omfang
b) Ønsker til ændringer
c) Ideer til ændringer
d) Aftale om ændringsperiodens længde
e) Aftale om feedback tidspunkt.
Uden for gymnastiksalen forventer vi:
-
At forældre tilbyder deres hjælp ved diverse arrangementer. Hvis et konkurrencehold skal kunne fungere optimalt, er det nødvendigt, at forældre en gang i mellem giver en hånd med. Vi forlanger ikke fast ugentligt deltagelse, men forventer at forældre tilbyder deres deltagelse ved vores 3-5 arrangementer om året.
-
Hvis forældre oplever, at deres børn bliver kede af det, vrede eller lignende efter træning, kan de ringe til en af trænerne samme aften. Vi har besluttet, at for at tage henvendelser så alvorligt som muligt, vil vi ikke svare på SMS’er eller mails.
-
Kom og fortæl, hvis der er sket noget ”unormalt” i barnets dagligdag. Det har nemlig betydning for, hvor meget barnet kan overkomme til træningerne og hvor meget vi kan udfordre og presse dem. Det kunne for eksempel være nærer voksne der er blevet alvorlige syge, skilsmisser, dødsfald osv.
-
At forældre husker at melde afbud, hvis barnet ikke kommer til træning.
Særligt for 2. holdet:
-
På 2. holdet vil der være gymnaster, der på nuværende tidspunkt ikke er parate til at deltage i konkurrence på grund af deres lave alder. Disse er selvfølgelig fritaget her for.
-
På 2. holdet vil der være børn til forældretrænere. Disse børn er automatisk udtaget.
|