00
Hvad er Spring-Rytme gymnastik?
Spring-Rytme gymnastik er den mest udbredte gymnastikart inden for Danmarks Gymnastik Forbund. Gymnastikken har sit udspring i den traditionelle folkelige foreningsgymnastik, og den dyrkes af foreningshold både med og uden konkurrence.

Hvem kan dyrke Spring-Rytme gymnastik?
Gymnastikken er for alle, uanset alder og gymnastiske færdigheder. Den har et tilbud både til den helt lille gymnast, der netop har lært sin første mølle eller rulle, og til den meget dygtige gymnast med høje sportslige mål.
 
Konkurrencer:
Spring-Rytme gymnastik tilbydes som konkurrence for alle aldre og på flere niveauer, først og fremmest som holdkonkurrencer. En konkurrence består af en rytmisk serie til musik af frit valg, spring på måtte og spring på trampet med og uden redskab. Der findes konkurrencer for både drenge og mænd, piger og kvinder og for mix-hold. Der er kredskonkurrencer og landsmesterskaber, alle opdelt i rækkerne Mini, Junior, Ynglinge og Senior.
Også uden for landets grænser er der Spring-Rytme konkurrencer. DGF deltager hvert år i internationale mesterskaber. Hvert andet år er der Nordiske mesterskaber. Herudover deltager DGF i Europæiske mesterskaber, som afholdes i alle lige år.
 
Har du lyst til at læse mere om Spring-Rytme Gymnastik under DGF, så finder du hjemmesiden ved at trykke her
Klik her for at få dit eget GoMINIsite