00

Sommerstyrketræning

 
Her kan du hente styrkesedlen til sommerferietræning
 
Sommerferietræningen er i år lavet således, at alle øvelserne skal laves 3 gange ugentligt.

Beskrivelsen af øvelserne kan ses herunder

 

Mavebøjninger: Gymnasten ligger i rygkrogliggende med hænderne ved ørene. Gymnasten laver en mavebøjning og kommer op at røre lårene med albuerne.

 

Armstrækning med smalle arme: Gymnasten ligger på maven på gulvet, hænderne ved siden af skuldrene og albuerne ind langs kroppen. Gymnasten laver armstrækninger hvor armene kører op og ned inde langs kroppen.
 





Afsæt 1.:
Hop op og ned af en skammel så mange gange du kan inden for et minut.

 


Ryg:
Gymnasten ligger på maven med samlede strakte ben og armene strakt frem foran hovedet. Først løftes arme og ben strakt fri af gulvet, derefter spredes de og samles igen inden de sænkes. 



Kip:
Gymnasten ligger på ryggen på gulvet med strakte ben og armene strakt over hovedet. Gymnasten løfter arme og ben samtidig fri af gulvet og kommer op at sidde i et V. Hænderne rører fødderne. 




Armstrækning med bredde arme:
Gymnasten ligger på maven på gulvet, hænderne ud til siderne(ca. 15-20 cm fra skuldrene). Gymnasten laver armstrækninger. Brystet skal ned så det er ca. 5 cm fra gulvet.
 



Afsæt 2:
Gymnasten laver afsæt sidelæns, fra side til side over en skammel. Der tælles antal gentagelser inden for et minut.




Bækkenløft:
Gymnasten ligger i rygkrogliggende. Det ene ben strækkes ud, og holdes strakt under øvelsen. Bækkenet løftes op så gymnasten er strakt helt ud over hoften og balderne spændte.
 


Håndgang:
Gymnasten skal gå på hænder. Målet er 20 meter sammenhængende. Kan man ikke det går man så langt man kan, og går så op igen. Man kan hjælpe gymnasten ved, at sætte en hånd mellem gymnastens hæle, gymnasten klemmer så hælene fast om din hånd og går på hænder.

Klik her for at få dit eget GoMINIsite